Hovedpine?

Om hovedpine

De 3 mest almindelige typer af hovedpine er:

    • Spændingshovedpine som typisk sidder i begge sider af hovedet, ofte over begge øjne og i tindingerne. Denne type er karakteriseret ved en trykkende smerte, der opleves som mild til moderat. Smerten bliver typisk ikke værre ved fysisk aktivitet. Mange beskriver smerten som et bånd, der presser omkring hovedet. Spændingshovedpine kan være mere eller mindre hyppigt tilbagevendende eller kronisk.
    • Nakkehovedpine (cervicogen hovedpine) starter i nakken og trækker op til baghovedet, oftest i den ene side og kan trække frem mod det ene eller begge øjne. Smerten føles trykkende og jagende og kan vare fra timer til dage, enkelte endda måneder. Har du nakkehovedpine kan du også opleve at det trækker ned i den ene eller begge skuldre.
    • Migræne er en meget kraftig hovedpine, der typisk sidder i den ene side af hovedet. Smerten er oftest dunkende eller pulserende. Anfaldet varer typisk fra 4 til 72 timer og kan blandt andet ledsages af overfølsomhed overfor lys, lyd samt kvalme og opkastninger.

Disse tre hovedpinetyper kan have gavn af kiropraktisk behandling hvor muskler og led i nakken behandles. Dette suppleres med aflastende øvelser og vejledning om forebyggende tiltag.

Førstehjælp

I den akutte fase kan du køle nakken ned ved at ligge på en ispose. Du kan eventuelt kombinere det med håndkøbs smertestillende medicin.

Sundia Kiropraktisk Klinik

Vesterbrogade 15

7000 Fredericia

CVR: 27772005

Åbningstider

Mandag: 08.00 – 17.00

Tirsdag: 08.00 – 17.00

Onsdag: 08.00 – 14.00

Torsdag: 08.00 – 17.00

Fredag: 08.00 – 17.00

Ved manglende rettidig afbud vil der blive beregnet et udeblivelsesgebyr på 237,80 kr.